Julemaden kræver plads

For nogle er det i dobbelt forstand et problem af få plads til julemaden. Det kan være svært at få mere ned, når man når hen til den sjette lune ret ved julefrokosten. Og andre har det problem, at der simpelthen ikke er plads i køleskabet til alt julemaden. Men det er der råd for. Stil for eksempel syltetøj, rødbeder, sennep, asier etc. ud på terrassen eller altanen, hvor der sædvanligvis er køligt på denne årstid.
Det skaber masser af plads i køleskabet til den øvrige julemad. Tøv i øvrigt ikke med at smide ud af mindre portioner madrester. Efter en julefrokost, der har efterladt ti forskellige slags små madrester, når I alligevel ikke at spise alle resterne, før de bliver for gamle.
Så ud med nogle af dem med det samme. I øvrigt bør man efter en julefrokost kassere blandt andet alt, der ikke er gennemstegt, samt salater med skaldyr. Husk at dække rester, der trods alt kommer i køleskabet, med plastfolie, for ellers har julefrokost-retterne en tendens til smagsmæssigt at ”sætte” sig på andre madvarer i køleskabet.

Gås og and er ”ny” julemad

Den danske julemad bliver hele tiden fornyet. En lækker pizza eller sushi kan godt være del af en ”moderne” julefrokost, og vores juledessert - risalamanden - er såmænd heller ikke så gammel på det danske julebord.
Har kun cirka 100 år på bagen. And og gås som almindelig hovedret til jul brød først igennem i løbet af 1800-tallet, mens svinekød formentlig har været kendt som julemad i mange hundrede år.
Svinene åd sig tidligere tykke og fede i bog og agern ude i skoven i løbet af efteråret og var derfor klar til at blive slagtet sidst på året og helt naturligt indgå som del af julemaden.