Fortsæt til indhold

Hvad spiser du juleaften?

Juleaften er traditionernes aften. Sådan er det også når det gælder maden

Arkiv
Arkiv

”Rør blot ikke ved min gamle jul. Jul, jul, jul, jul, ... sådan lyder det i en af de gamle danske julesalmer.
Og sådan er det generelt med den danske jul. Julen er en gammel tradition, men kigger man tilbage i tiden, så var jul i gamle dage ikke som vore dages jul. I dag fylder gaverne meget, men julen er stadig ensbetydende med god mad og masser af drikke.
Men når det gælder selve juleaften, så er der ikke mange familier, der vil pille ved selve julemenuen.
Danskerne spiser for det meste stegt and, kalkun, gås eller flæskesteg, evt. kombineret med medisterpølse og/eller rødkål/grønlangkål, frikadeller og brunede kartofler.

Desserten

Til dessert spises der risalamande med varm kirsebærsovs eller risengrød med kanel, som både kan spises som forret og som dessert og i den forbindelse uddeles en mandelgave til den heldige finder af mandlen. Her købes der ofte en ekstra gave til de yngste børn eller også snydes der lidt, så barnet finder mandelen.
I mange hjem med små børn, bruger man ikke så lang tid om maden, men tager så revanche, når børnene er blevet større.
Når først julemaden er indtaget, så danses der om juletræet, inden gaverne uddeles. Derefter foregår aftenen med hygge krydret med diverse julebag som brunkager, honningkage, jødekager, klejner, pebernødder og vanillekranse. Derudover spises der også en del konfekt.