Fortsæt til indhold

Pas på Hvidovres kulturarv

Arkiv
Arkiv

- Risbjerggårds Venner mener godt, at det kan lade sig gøre at kombinere gammelt og nyt i Hvidovre bymidte, f.eks. i stil med byudviklingen omkring Valby Tingsted, som også har trafikdæmpende tiltag. Hvidovre blev udpeget som kulturarvskommune i 2006. Men når det kommer til stykket, hvor meget sans for kulturarven har så det nuværende byråd? Risbjerggård rummer fortællingen om byens dramatiske udvikling fra bondeland til forstad. Både den sociale og arkitektoniske udvikling. ¿Den såkaldte ¿borgerinddragelse¿ - som lader vente på sig - bliver nu brugt som påskud for ikke at foretage sig noget før efter valget.¿ Ingen anden bygning i Hvidovre har i den grad været rammen om udviklingen af borgernes og foreningernes sociale liv og dermed en særlig lokal identitet. Rytterskolen og Hvidovre Kirke medregnet. På den baggrund kan byrådets lunkne holdning til Hvidovres kulturarv føles som at lade ræven vogte gæs. Hvor er f.eks. Socialdemokraternes mangeårige løfter om at bevare Risbjerggård - valg efter valg. Nu er partiet tavst... At bevare og forny - Det er arrogant at reducere Risbjerggårds 130 år til nostalgisk føleri og til historien om unge og gamle Hvidovreborgere, som fik deres første kys til et bal eller en diskoteksaften. Den historie er meget større, hedder det videre i udtalelsen: - En bevarende byfornyelse af Risbjerggård efter Køge-arkitekterne A/S¿s projekt kan kombineres med nybyggeri og en udvidelse af gården på en fremsynet måde som OX25 arkitekter har vist. Et nyistandsat ¿Kulturhus Risbjerggård¿ med foreningsaktiviteter, den gamle renoverede sal og en ny større sal kan blive det professionelle spillested og konferencecenter i tilknytning til en ny restaurant og specialbutikker i bymidten. Byggeriet bør planlægges som en helhed i samspil med eksisterende bygninger fra Hvidovres forskellige tidsperioder: Medborgerhuset, rådhuset, posthuset mv. rundt om byens nye ¿kulturtorv¿ - rådhuspladsen, hvor der udføres trafikdæmpning af Hvidovrevej, så der bliver plads til mere liv. Skal Risbjerggårds renovering finansieres som en del af en økonomisk helhedsplan for bymidten, som gårdens nuværende 400 ¿beboere¿ i Hvidovre Pensionistforening har foreslået, eller skal ¿Gården¿ skilles ud og sejle sin egen sø efter den tidligere model fra 2009? ¿Byrådets lunkne holdning til Hvidovres kulturarv føles som at lade ræven vogte gæs.¿ Den tværpolitiske tavshed om sagen vidner om en konsensus blandt de politiske partier om at puffe Hvidovres største byplanprojekt hen på den anden side af kommunevalget, og dermed slippe for at tage stilling til sagen i valgprogrammerne forud for kommunevalget i november. Det er for sølle. slutter udtalelsen fra Risbjerggårds Venner... oashvidovreavis.dk