Gennemrodede alt
Arkiv
Beboerne på en adresse på Fjordvang kom hjem til et kedeligt syn efter at have været et par dage væk. Da de åbnede indgangsdøren, så de, at alle deres ting fra skuffer og skabe lå i et stort rod på gulvet. Beboerne havde været ude i tidsrummet torsdag 12. til onsdag 18. december. En indbrudstyv havde benyttet sig af, at huset stod tomt. Vedkommende var brudt ind gennem terrassedøren, havde snuset rundt i hele huset og endevendt alt. Gerningsmanden tog ikke noget med sig.