Hohohoooo - glædelig jul!

Julemanden var hamrende jule-frustreret. Det er nu anden gang, han har troet, han fandt Nissemor. Og hver gang har det vist sig, at han ¿fandt¿ en skulptur af en kvinde med et barn ved sin side. Skulpturer af kvinder med børn kunne hurtigt forveksles med en kvinde med nissehue, træsko og røde kinder. Det ved enhver da! Tsk... - Hvorfor havde de ikke tænkt på det i Hvidovre, dengang de besluttede sig for at sætte alle disse mødrene skulpturer op i bybilledet? Julemanden var igen på bar bund. I flere uger havde han ledt efter sin kone. Hun havde begået en stor fejl og sendt alle nisserne fra gaveværkstedet på ferie lige midt i højsæsonen. Nu var julen i fare. Maskinerne til gaveproduktionen stod stille. Og Nissemor var taget til Hvidovre for at handle ind til julegaver til alle børn i hele verdenen. Tomme butikker Han kunne se, at hun havde været her. Legetøjsbutikkerne var så godt som tømte. Der var ingen bamser at se. Ingen toge. Ingen gyngeheste. Faktisk så det også ud som om, at Nissemor havde nået at frekventere dametøjsforretningerne i skyndingen. Nu stod han - midt på Strandmarksvej i Hvidovre - i tvivl om, om julen overhovedet ville blive til noget i år. Julemanden traskede slukøret mod en stor bygning. Han havde brug for at samle tankerne og få varmen over et glas glögg. Men hvad var det? Så han grønne juletræer midt i det hele? Her var jo ingen skov, men kun parkeringspladser og fliser foran den store bygning. - Køb Deres juletræ her! De er flotte, grønne og billige. Køb Deres juletræ her! Manden, der stod og skuttede sig i kulden, var omringet af træer. De var smukke. Præcis sådan, som juletræer skal se ud. Men hvorfor solgte manden juletræer, når nu julen var i fare? Det gik op for Julemanden, at Hvidovreborgerne stadig troede, at det ville blive jul om en uge. De glædede sig. Hyggede sig. Købte ind til and og flæskesteg. - Mon de har bevaret håbet?, tænkte Julemanden. Og så hørte han pludselig musik inde fra bygningen. Det var julemelodier. Fra Disney. Neeej, hvor lød det smukt. Der var hun! Julemanden gik ind i det, Hvidovreborgerne kaldte et indkøbscenter. Der var et mylder af mennesker. Og børn. Der var også en juleudstilling med mekaniske nisser. Og dér - midt i myldret - fik han øje på Nissemor. Hurtigt fik han tankerne på plads. Det kunne jo umuligt være hende. Nu havde han ledt efter hende i flere uger... Men jo: DET VAR HENDE! - NISSEMOR!, råbte han på tværs af centret. Hun kiggede op. Og hun så så yndig ud i sin kjole med en kurv med pebernødder over armen. - Julemanden!, sukkede hun og med tårer i øjnene faldt de hinanden om halsen. - Hvor har du været? Jeg har ventet dig i flere uger?, spurgte hun, mens hun kærligt aede ham på kinden. - Jeg har ledt efter dig, svarede han. Helt fra månen og hertil¿ - Men hvorfor går du med pebernødder, spurgte Julemanden? - Jo, ser du. Jeg blev færdig med alle gaveindkøbene. Og så kunne jeg simpelthen ikke lade være med at tage del i julestemningen her i centret. Der er SÅ mange glade børn, svarede hun. Julemanden rakte ud efter en pebernød i kurven. Hun slog ham over fingrene og de grinte begge to. Alt var ved det gamle. Nu kunne det endelig blive jul. Der var bare lige én ting: - Julemanden¿ Du skal for resten lige ind i legetøjsbutikken og betale denne regning, sagde Nissemor og rakte Julemanden en seddel så lang, at øjet ikke rakte. Og Julemanden gik ud som et julelys. Rigtig Glædelig Jul fra alle os til alle jer!