Ventetiden for akut-patienter falder
Godt udgangspunkt for kommende visitation, mener formand for Kvalitetsudvalget i Region Hovedstaden
Den gennemsnitlige ventetid er dermed faldet med 16 minutter i forhold til i 2011 ¿ og med 5 minutter i forhold til sidste år. Det viser en ny rapport, som Kvalitetsudvalget i Region Hovedstaden netop har fået præsenteret. Lever op til servicemål Rapporten viser samtidig, at alle regionens hospitaler lever op til servicemålet om, at halvdelen af de mindst syge og lettest tilskadekomne patienter kommer til inden for en time. Nogle hospitaler behandler endda op mod 90 procent af de lettest tilskadekomne inden for en time. Det glæder Kirsten Lee, formand for Kvalitetsudvalget: - Vi har nu i flere år haft politisk fokus på ventetiderne og har i samarbejde med hospitalerne indført en række nye tiltag og givet flere ressourcer til akutmodtagelserne og akutklinikkerne. Det kan borgerne heldigvis nu mærke et stadig bedre resultat af, siger Kirsten Lee. Den 1. januar overtager Region Hovedstaden de nuværende lægevagtsopgaver: telefonisk rådgivning, konsultation og hjemmebesøg. Samtidig indføres visitation til alle regionens akutmodtagelser og - klinikker, som skal ske gennem Akuttelefonen 1813.