Fortsæt til indhold

Halvanden million kommunekroner uddelt

Kultur & Fritidsudvalget har uddelt halvanden million kroner til alt mellem himmel og jord

Arkiv
Louise Ritter

Et opbevaringsrum til til udstyr i den Vietnamesiske Kulturforening, fire telte til FDF'erne i Gredstedbro, varmepumpe til Esbjerg Rollerskate Klub og lys over Schæferhundeklubbens træningsbane. De glade modtagere af penge fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje for 2014 spænder vidt og bredt.
I alt 46 ansøgere har budt ind på en bid af puljen. Af dem faldt 39 indenfor puljens principper, og heraf kan i alt 33 se frem til at modtage tilskud. Pengene fordeles af Kultur & Fritidsudvalget.
- Langt de fleste ansøgninger har ambitioner om at skabe endnu bedre forhold for kommunens mange aktive klub- og foreningsmedlemmer, og vi har derfor prioriteret at give tilskud til en bred vifte af foreningsaktiviteter, siger Knud Jager Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget.