Fortsæt til indhold

Der var nisser på Cirkusmuseets loft

Der er dem der ikke vil tro, at der er nisser til - men det gælder ikke de godt 200 børnehavebørn, der i løbet af julemåneden har været på opdagelse med Cirkusmuseets nisseartist Nisseline

Arkiv
Arkiv

- Jul og cirkus er en god kombination. Vi kan tilbyde julens eventyrstemning sammen med cirkussets fysiske aktiviteter i en fortælling, hvor børnene bliver fanget, fortæller museets artist Line Vittrup. - Det har været tydeligt i øjnene på børnene og ikke mindst i deres snakke efterfølgende, at forløbet har sat spor. Museet gentager helt sikkert succesen til næste år. Cirkusskole Cirkusmuseet har også afsluttet efterårssæsonen på sin cirkusskole. Mere end 50 børn har over 10 uger leget og arbejdet med cirkus, inden de sluttede forløbet med et flot show, hvor de fik vist deres nye evner for forældre og søskende. - På cirkusskolen har vi haft mulighed for at gå i dybden med artisteriet, og børnene har rykket sig utroligt, siden vi startede, fortæller Line Vittrup. - Artisteri tilbyder fysiske udfordringer, og du får trænet koordinationen, balancen, styrken og ikke mindst modet til at turde stå frem. Men cirkus handler også om kreativitet og særligt her har børnene været gode til at finde på nye idéer og gøre numrene til deres egne. Cirkusskolen starter igen til foråret, og der bliver åbnet for tilmeldinger i starten af januar. Skolen har for de ældste børns vedkommende været en del af Hvidovre Kommunes Fritid for dig aktiviteter.

Cirkusskole