Opmærksomhed er ikke guf for en indbrudstyv

Lervangen er en typisk dansk villavej. Og her holder naboerne øje med hinanden. På den gode måde.
Gadens beboere har meldt sig til Trygfondens Nabohjælp, og det er en simpel, men god måde at hjælpe hinanden på.
"Det, at vi er tilmeldt, gør det legalt at se efter hinandens huse. Man kan ellers godt føle sig lidt 'skyldig' over at liste rundt og tjekke, om alt er i orden. Men nu er det i faste rammer, og det giver roen til, at det er da helt ok, for vi er nemlig enige om det," forklarer Peter Kristensen, der er formand for grundejerforeningen, der består af 56 huse.
Faktisk holder man nu så godt øje med hinandens huse, at selv en ferietur ikke længere er helt det samme. For man kan tilmelde sig en tjeneste på www.nabohjælp.dk, hvor ens feriekalender kan skrives ind. Så sendes der besked via mail og sms ud til nogle af de andre beboere i området.
"Jeg fik en sms om, at Leif og Ingelise skulle på ferie. Så vidste jeg jo det og kiggede derfor lige ekstra efter deres hus imens," siger Peter Kristensen.
"Ja, vi sad en dag på Tenerife og spiste frokost, da der kom en sms fra Peter om, at alt var i skønneste orden. Det er da meget betryggende," forklarer kassereren i grundejerforeningen, Leif Salomonsson.

Projekt tryghed

At man fra Lervangens side er aktive på nabohjælpområdet er ikke tilfældigt. For den blinde vej er faktisk så gennemsnittelig en vej, at den blev udvalgt til at være pilotprojekt i efteråret 2012. Projekt Tryghed hed det, og den gav beboerne på gaden mulighed for at få professionel bistand til at sikre gaden mest mulig.
"Der var rigtig stor opbakning til projektet. Blandt andet kom både politiet og en låsesmed forbi, og de kiggede lige husene igennem og kunne hurtigt fortælle, hvor der med nemhed kunne strammes op, så det bliver sværere at være indbrudstyv," forklarer Michael.
"Og folk har taget det til sig. Det kan man se rundt omkring," siger de. "Vi skulle kort fortalt tænke som en indbrudstyv. På den måde finder man ud af, at der faktisk er meget, som kan gøres, hvis det skal gøres svært at være indbrudstyv," siger Leif Salomonsson.
De to mænd fra bestyrelsen vil gerne opfordre andre til at følge de samme muligheder.
"Det vigtigste er, at der skabes en opmærksomhed, for det er grundstammen, og derfra skal man så tage stilling til, hvor meget man vil gøre ved det. Det er klart, at det jo også skal være sådan, at man stadig skal bo i huset. Det er måske mest smart at klippe hækken helt ned, for så har tyven dårlige forhold til at være i ro og fred. Men det nytter jo ikke at gøre det fuldt ud, hvis man selv har et ønske om at have en hæk. Tingene skal hænge sammen. Også økonomisk. Men ved at kigge lidt rundt, kan man finde de steder og ting, der er gode for en indbrudstyv. Og så ændre på det, der hvor man vil," siger de to mænd.
Om projektet så har virket, er altid svært at gøre op, for succeskriteriet er jo, at der sker så lidt som muligt, hvad angår indbrud.
Og sådan har det været.