Kløften delte penge ud
Næsten en halv million kroner fandt vej til gode formål da festivalen delte sit overskud ud
I Haderslev starter sommeren når Kløften Festival arrangørerne byder velkommen til tre dages fest, farver og musik i det grønne, og selv om vejrguderne for en gangs skyld ikke var med Kløften, så lykkedes det alligevel at lave et brag af en fest.
Sædvanen tro, var samtlige billetter solgt i forsalg. Så for 11. år i træk kunne der ikke købes billetter ved indgangen, alt dette, samt den kendsgerning at Kløften Festivals trofaste publikum hører til blandt de bedste i kongeriget, resulterede i et rigtig pænt overskud.
Et overskud, arrangørerne med stolthed delte ud den 10. december til gode og spændende formål i Haderslev Kommune og som tidligere år har festivalen bestræbt sig på at dele så bredt ud som muligt.
498.000,00 gode danske kroner blev delt ud til en række spændende formål. På vor hjemmeside haderslev.lokalavisen.dk kan du se en liste over modtagere.
Uddeling af overskud Kløften Festival 2013
BMX Klubben
16.500,00
Bund Deutscher Nordschleswiger
25.000,00
Dansk Folkehjælp
30.000,00
Den Nye Friskole Sdr.Vilstrup
5.000,00
Eks-projektet V/Hans Bang
6.000,00
Haderslev Gymnastikforening
53.000,00
Haderslev Realskole
15.000,00
Hoptrup Marstrup Idrætsforening
52.000,00
IK Semper
30.000,00
Nustrup Rideklub
19.500,00
Nustrup Ungdomsforening
27.000,00
Red Barnet
11.000,00
Starup Gymnastik Forening
23.000,00
Taekwondo
22.500,00
Team KFUM
26.000,00
Varmestuestrik
5.000,00
VIK
26.500,00
Vilstrup UIF
30.000,00
Åben Scene 2014 Haderslev Butikkerne
25.000,00
Aarø Kulturfestival
50.000,00