Rishøj forlænger med succestræner
Per Møller
FODBOLD: I sommer tiltrådte den tidligere Herlev IF træner Thomas Skov stillingen som træner for Rishøj Boldklubs mandskab i 2. Division Vest.
Det job har Thomas Skov udført til stor tilfredshed for alle i Rishøj, der holder vinterferie på en imponerende flot andenplads i rækken - og med kun ét enkelt nederlag på minussiden - 1-2 hjemme mod det suveræne førerhold fra Skive IK.
Derfor har Rishøj Boldklub og Thomas Skov besluttet at fortsætte det gode samarbejde. Parterne har indgået en aftale der i første omgang gælder forårssæsonen 2014.