Fortsæt til indhold

Køreglæde og øget sikkerhed

Haderslev Kommune har (h)julegaven til bilister over 65

Arkiv
Arkiv

Haderslev har et godt bud på en anderledes julegaveidé til bilisten, der er fyldt 65. Læg et gavekort til et køreteknisk kursus under træet. Kurset er specielt udviklet til borgere på 65 år eller derover.
”Der er nok mange, der ville have glæde af sådan et kursus, men det er desværre kun for folk, der er fyldt 65. Det kan være med til, at man bevarer kørerglæden og får mere sikkerhed bag rattet”, siger Sonja Svendsen, formand for Trafiksikkerhedsgruppen i Haderslev Kommune.
Kurserne afholdes i samarbejde med Seniorrådet, Handicaprådet og Ældresagen i Haderslev, og kurserne er en blanding af teori, kørsel på køreteknisk anlæg og på almindelig vej.

Om gavekortet

Af praktiske hensyn vil der kun være et begrænset antal gavekort til salg. Der er sat 48 gavekort til salg, og de sælges efter ”først til mølle” princippet.
Gavekortet må også gerne gives til en borger, som kører i en ombygget handicapbil, uanset alder. Der er fast pris på gavekortet, nemlig 550 kr.
For at kunne benytte gavekortet skal deltageren være fyldt 65 år eller være indehaver af en ombygget handicapbil, og være bosiddende i Haderslev Kommune.
Udgiften til et kursus er ca. 1.200,- kroner. For at egenbetaling kan holdes på 550 kroner, yder Trafiksikkerhedsgruppen et tilskud pr. deltager.
Sidste frist for at bestille gavekortet, så det når frem inden jul er den 18. december. Kan bestilles via nettet på www.haderslev.dk