9,1 mio. kr. til Hvidovre
Arkiv
Oversigten viser, at Hvidovre Kommune modtager 9,1 mio. kr. Om formålet med puljen anfører Økonomi- og Indenrigsministeriet, at kommunerne nu får mulighed for bredt at løfte kvaliteten af ældreplejen, så der eksempelvis bliver skabt bedre hjælp til personlig pleje (fx rengøring og bad), bedre forhold for mennesker på plejehjem og bedre rehabiliterings- og genoptræningsindsat. Landsforeningen Ældre Sagen hilser de ekstra ældrepenge velkommen og lover, at man både på nationalt plan og i lokalafdelinger landet over holder skarpt øje med, så milliarden kommer ud og virker i praksis hos dem, der har så stærkt brug for det.