Fortsæt til indhold

Tak for i år - vi ses i 2014!

Godt nytår til læsere og annoncører

Arkiv
Arkiv

Et år, hvor vi ser tilbage på ¿cykelsagen¿, en blomstrende Avedørelejr og et år hvor vi tog hul på arbejdet med den kommende Ringstedbane. Året 2013 bød også på endnu flere diskussioner om lån i schweizerfranc, vi blev endnu flere borgere i Hvidovre og lærerkonflikten ramte byen såvel som resten af landet. Avedøre Bibliotek flyttede til den tidligere Enghøjskole og nyheden om, at det gamle posthus på Hvidovrevej skal bruges til kommunalt genoptræningscenter, slap ud. Desværre bød året også på skyderier i Kirkegade tæt på skole, kirke og almindelige hvidovreborgere og på drabet på den 22-årige Stefan, der blev dræbt under et slagsmål på p-pladsen ved Trædrejerporten. Vi kan nu se fremad og spørge os selv: Vil Risbjerggård bestå? Hvad fører samarbejdet mellem SF, A og DF til? Og skal vi fortsat huse en rockerborg i 2014? Hvidovre Avis ønsker læsere og annoncører rigtig godt nytår og på gensyn i resten af 2014.