Fortsæt til indhold

Den er der job i

Ny uddannelse som byggekoordinator i Sønderborg og Esbjerg fokuserer på forretningsforståelse - det er byggebranchen tilfreds med

Arkiv
Arkiv

Håndværkere og gymnasieelever med interesse for at videreuddanne sig i byggebranchen kan fra august 2014 gøre det i det sydjyske. Erhvervsakademi SydVest i Sønderborg og Esbjerg er blevet godkendt til at udbyde en nye videregående uddannelse som byggekoordinator. Det er byggebranchen glad for.
“Branchen efterspørger folk, der kan varetage den praktiske ledelse i et byggeri og holde styr på eksempelvis tidsplaner. Hvis man specialiserer sig inden for det her område, så er jobmulighederne gode,” siger Michael Mathiesen, Varde, formand for Dansk Byggeri i Sydjylland.

Mere forretning i byggeriet

Gennem de seneste 15 år er uddannelsesniveauet i byggebranchen stagneret. Det skal det nye uddannelsestilbud være med til at lave om på. Uddannelsen som byggekoordinator vil især fokusere på at give de studerende en forretningsforståelse og at de får mere viden om det byggefaglige. Målet er, at studerende lærer at tænke forretning ind i alle faser af et byggeri.
En færdiguddannet byggekoordinator vil typisk udfylde rollen som bindeled mellem projektlederen og sjakbajsen på byggepladsen.



































































Fakta
Den officielle titel er Byggekoordinator AK
Det er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse
Uddannelsen er på dansk
Uddannelsen udbydes fra august 2014 på Erhvervsakademi SydVest i Sønderborg og Esbjerg