Mindeord for Tage Nielsen
Lørdag 7. december mistede vi alle Tage Nielsen. Bisættelsen fandt sted tirsdag 17. december i Hvedstrup kirke. Det var en smuk bisættelse, og kirken var fuld af mennesker, der alle ønskede at sige farvel til en utrolig varm og elskelig person. Tage var særligt kendt for sin rolige personlighed og sit lune. Tage og hans ven siden soldatertiden, Svend Andersen, har troligt i alle årene hængt plakater op, delt brochurer ud og deltaget i stort set alle arrangementer. Tage fungerede som næstformand i Dansk Folkepartis Roskildes bestyrelse til det sidste. Udover hans engagement i politik, arbejde og byggede Tage til det sidste. For som han sagde – hvad skulle han dog ellers lave… Når man mister en mand som Tage, efterlader det et stort hul hos utroligt mange mennesker – han vil være savnet af os alle og særligt de der var ham helt tæt. Mine tanker går i høj grad til Tages nærmeste. Merete Dea Larsen Dansk Folkeparti.