Fortsæt til indhold

Velfærds-blæksprutten

Arkiv
Erling Pedersen

Velfærdsdirektør er nu den officielle titel for Yvonne Barnholdt, som Roskilde Avis i sin tid døbte ‘socialmosteren'. Men efterhånden vil et mere passende tilnavn nok være: Velfærds-blæksprutten.
Problem-knuseren, der fik stoppet alle budget-overskridelser, som tidligere har slået flere socialformænd ihjel, har nu fået en hel umenneskelig opgave, som selv hendes flid og ihærdighed hurtigt kan komme til kort overfor.
Hele fem udvalg får hun nemlig det overordnede ansvar for at betjene helt eller delvis i den nuværende struktur.

Borgmester Joy Mogensen bliver selv formand i det særlige udvalg, der samles for at få gennemført Folkeskole-reformen.
Claus Larsen (S) er ny formand i det vigtige Skole- og Børneudvalg.
I Beskæftigelses- og Socialudvalget med Bent Jørgensen (V) som formand, står Yvonne for social-delen.
Social- og Omsorgsudvalget har Morten Gjerskov (S) som formand.
Børne- og Unge-udvalget, der tager sig af tvangs-fjernelser, får Poul Andersen (S) som formand.