23-årig mand overfaldet i Kræmmergade
En 23-årig mand blev i nat udsat for et umotiveret overfald af fem-syv unge
Kim Schou
En bytur endte i nat med at en 23-årig mand blev overfaldet i Varde midtby.
Klokken 04.20 blev han umotiveret overfaldet af fem-syv unge ud for Kræmmergade 5-7.
Den 23-årige mand fulgtes med en kammerat der nåede at flygte. Den 23-årige fik tildelt en masse tæsk og fik tandskader samt knubs, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den unge mand fik selv tilkaldt politiet, efter at han var flygtet til Skansen.
Han kunne oplyse at gerningsmændene var mellem 15 og 17 år.
Eventuelle vidner kan kontakte politiet på 114.