Fortsæt til indhold

Indbrudsbil i Kr. Såby

Arkiv
Arkiv

Når indbrudstyve bedriver deres uærlige gerninger, har de som oftest brug for et eller andet transportmiddel, der kan bringe dem og deres ulovlige gods rundt. Nu efterlyser politiet en bil, der måske netop har været brugt i en sådan forbindelse. Der er tale om en sort Ford Focus stationcar med de tyske nummerplader HH 12 61 A. Bilen er blandt andet blevet set på Lindevej i Kr. Såby lørdag 7. december omkring kl. 18. Hvis man har oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde den efterlyste bil, kan man ringe på telefon 114.