Pengeskab ledte til tyveri
Arkiv
En indbrudstyv udnyttede, at en husejer i Hvalsø tog til Spanien i seks måneder og først kommer hjem igen omkring januar. Tyven kendte muligvis til rejsen og til, hvad den rejselystne ejer gemte på. I hvert fald brød tyven ind gennem vinduet i køkkenet, gik direkte til et garderobeskab i soveværelset, hvor et pengeskab var skjult. Tyveknægten tog pengeskabet med sig og gik ud gennem entredøren. Pengeskabet efterlod den lumpne karl i Boserup Skov, og dermed fandt politiet frem til, at der overhovedet havde været et indbrud.