Fortsæt til indhold

Lars Løkke til januarmøde i Helle Hallen

Venstres formand gæster Helle Hallen, hvor også lokalpolitikken og EU-valget er i fokus

Arkiv
Kim Schou

Lars Løkke Rasmussen er på plakaten, når de lokale Venstre-foreninger lørdag 18. januar samles til januarmøde i Helle Hallen, og det besøg vækker glæde hos arrangørerne.
"Det er dejligt, at han vil afsætte tid til at besøge os og fortælle om, hvad der sker landspolitisk netop nu," lyder det fra Mads Sørensen, næstformand og tovholder i det daglange arrangement.
Temaet for mødet er, »hvad vil du bruge nøglerne til«, inspireret af Lars Løkkes bemærkninger til Helle Thorning-Schmidt efter valget - »nøglerne er kun til låns, pas godt på dem!«.
Mads Sørensen forventer, at op mod 300 personer deltager i det politiske møde, hvor der ud over landspolitik også skal drøftes EU og politik lokalt. Der bliver bl.a. en borgmesterrunde med deltagelse af de lokale borgmestre, ligesom regionsrådsformand Carl Holst fortæller om arbejdet i Region Syddanmark.
En del af formiddagen står i EU's tegn, hvor der i år valg til Europa-Parlamentet. Her kommer der indlæg fra det nuværende parlamentsmedlem, Anne E. Jensen, og de to kandidater, Jess Myrthu, der stiller op i Sydjylland, og Asger Christensen, der stiller op i Trekantområdet.
Alle interesserede er velkommen til at deltage i arrangementet, hvor der er både rundstykker og frokost med i entreen. Januarmødet er arrangeret af Venstre i Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen kommuner.
Tilmelding på telefon 24 25 09 37 eller mail: januarmoedet.venstre@gmail.com