HVIDOVRE PÅ DEN GYLDNE MIDDELVEJ

Af Erling Groth I valgkampen delte partierne sig i en blå/grøn alliance der stod overfor en rød/grøn alliance. Det var netop ikke et rent blåt valgforbund, som stod overfor et rent rødt valgforbund. I det blå/grønne valgforbund udgjorde Hvidovrelisten, Nærdemokrati NU og Dansborgdemokraterne tre lister som ikke er borgerlige. I det rød/grønne valgforbund deltog Radikale Venstre, som ikke bekender sig til socialisme. I begge lejre fandt man varme fortalere for det grønne, det borgerinddragende, det humanistiske og for en videreudvikling af Hvidovre som en solidarisk velfærdskommune. Præsidentvalgkamp Alligevel blev det i kampens hede til en polarisering mellem blå blok og rød blok. Ikke mindst takket være de landsdækkende mediers markante dækning af Hvidovre i valgkampens slutfase. Det fik karakter af en præsidentvalgkamp mellem Mikkel Dencker, DF og den siddende borgmester Helle Adelborg, A. Set fra den blå/grønne lejr var det dog gennem hele forløbet vanskeligt at få øje på, hvordan DF skulle få opbakning til sine borgmesterdrømme, idet både Hvidovrelisten og Liste N inden valget meldte ganske klart ud, at man ikke kunne støtte Dencker som borgmester. Alligevel buldrede pressen indsigtsløst videre: ¿Får DF sin første borgmester i Hvidovre?¿. Da vælgerne havde talt DF og A fik på den baggrund begge gode valg. Ovennævnte forløb i valgkampen styrkede de to partier og det gik ud over de mindre, hvoraf Liberal Alliance, Radikale Venstre, Dansborglisten og Liste N Nærdemokrati NU ikke opnåede valg. Ironisk nok gik DF og A efter valget sammen i en smart deling af magten. Enhedslistens Mogens Leo Hansen mener i Hvidovre Avis den 17. december 2013, at ¿hvis Erling Groth med Liste N ikke havde deltaget i valgforbundet med O, V, C, H og D havde Enhedslisten også fået to mandater samtidig med at Dansk Folkeparti kun havde fået fire¿. Den vurdering er at tillægge Liste N for stor indflydelse på valgets resultat. Mogens Leo Hansen ser nemlig bort fra den afgørende kendsgerning, at den blå/grønne blok under alle omstændigheder fik et lille flertal, også selv om Liste N havde holdt sig helt udenfor de tekniske valgforbund. Balancen i byrådet ville således fortsat være 11-10 til de blå/grønne, sådan som det endte med at blive. 2014 - et parlamentarisk oprør fra midten? Det positive i den nye situation i byrådet er opbruddet i blokpolitikken, som muliggør et parlamentarisk oprør fra midten, hvis der bliver arbejdet konsekvent for det. Det er de konkrete politiske alliancer og beslutninger som afgør, om dette oprør bliver ¿den bløde mellemvare¿ med uforpligtende populistisk værdipolitik eller om det bliver ¿den gyldne middelvej¿ baseret på humanisme, kompromiser og sund fornuft. Den nye parlamentariske situation tvinger byrådet til at finde løsninger hen over midten, og der tegner sig faktisk et komfortabelt flertal af anstændige borgerlige og lige så anstændige socialister og humanister. På den baggrund er det svært at forestille sig, at stridsøkserne fra kommunevalget skulle kunne forhindre fornuftige løsninger for Hvidovre. Liste N vil forfølge vores mål om et progressivt systemskifte i Hvidovre. Herom mere i det nye år. Måske er vi alligevel på vej til et godt nytår.