De unge står bag ødelagte postkasser
Af erhvervspraktikant Anders Kiil
Politiet får hvert år henvendelser om sprængte postkasser, og det er hovedsageligt unge der er forbryderne bag.
”Det er så dumt at sprænge postkasser. Man bliver sigtet for det og pludselig har man en plettet straffeattest, og med en plettet straffeattest bliver det ikke så nemt at få et job som flaskedreng ved Bilka,” fortæller Verner Pedersen, Vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.
”De ødelægger ikke kun andres postkasser, men ødelægger også vejene for deres egen fremtid,” siger Verner Pedersen og tilføjer, ”Hvis de har en trang til at ødelægge noget, så skal de tage at sprænge noget af deres eget i stedet for at ødelægge andres ting,”.