Dansende løbere om juletræet
- Vi er en gruppe glade løbere fra 25 til 70 år der løber i tre grupper som er inddelt efter løbetider, og vi kunne godt kunne tænke os nogle flere i fællesskabet, siger Søren Nøhr. - Vi løber rundt i Hvidovre og omegn på stier og små veje, hvor man sjældent kommer. Om vinteren har vi efter løb ½ times gymnastik, hvor vi får trænet alle vores muskler, efter kyndig vejledning af vores fysioterapeut Nina Nakai. Der udover har vi fælles sociale aktiviteter, såsom fællesspisning sidste onsdag i måneden, sommerfest og julefrokost, som altid starter med dans om juletræet på rådhuset. Vi deltager i forskellige motionsløb så som maraton, Mandehørm, Frederiksberg-stafetten etc. Man er velkommen til at komme og prøve at træne med løberne i en periode uden at være medlem. Mere information fås ved at kontakte Søren Nøhr på tlf. 21 65 27 14.