Fortsæt til indhold

Gullerud drømmer om den første slutrunde

Magnus Gullerud er udtaget til det norske landshold, der skal spille EM i Danmark

Arkiv
Mikkel Hansen

Når EM i håndbold begynder i januar holder de fleste med Danmark.
Men der er sikkert også mange SønderjyskE-fans, der sender et “heja Norge” i retning af Magnus Gullerud.
Den norske stregspiller fra SønderjyskE er nemlig en del af det norske landshold, der deltager i slutrunden i Danmark.
Gulleruds EM-deltagelse er dog endnu ikke helt sikkert. Den norske trup skal nemlig barberes ned fra 18 til 16 spillere.
“Der er tre stregspillere med nu, men jeg tror kun, der bliver plads til to i den endelige trup. De første træninger kommer til at afgøre, hvem der kommer med, så vi skal hver især kæmpe for vores plads,” siger Magnus Gullerud, der dog ser optimistisk på muligheden for en EM-plads.
“Jeg tror, at chancerne er gode. Jeg har været 2'er på stregen de sidste halve år, så jeg håber selvfølgeligt på en plads. Jeg føler selv, at jeg har løfte både mit angrebs- og forsvarsspil. Det vil være stort at komme med til min første slutrunde som senior, især fordi det afholdes i Danmark.”
Den endelig udtagelse sker efter Golden League i Frankrig den 2.-7. januar, hvor Norge bl.a. Danmark, som Norge overraskende slog med Gullerud på holdet tidligere på året,
Ved EM er Norges “håndballguttas” placeret i gruppe B med Spanien, Island og Ungarn, og alle indledende kampe spilles i Aalborg. Magnus Gullerud er klar over, at de venter de norske spillere en stor udfordring.
“Vi har været gennem et generationsskifte, og vi er et ungt hold. Vi arbejder hårdt på at forbedre os, men vi må se, hvor langt vi kan nå. Vores store mål er OL i Brasilien, og EM bliver en god indikation af, hvor langt vi er nået. Omvendt har vi tidligere slået Danmark, så måske vi kan overraske,” siger Magnus Gullerud.