Fortsæt til indhold

VUC Vest kom med julehjælp til klovnene

Efter arrangementet ’English Christmas’ var der kontanter til hospitalsklovnene på SVS

Arkiv
Arkiv

VUC Vest i Esbjerg har igen i år holdt 'English Christmas', hvor alle avu-kursister fejrede jul på ægte britisk maner med balloner, knallerter, kulørte lamper osv., ligesom der også var smagsprøver på klassikere som Christmas cake, mince pies og mulled wine. Som det sig hør og bør i England, var der også engelsk julequiz og 'carol-singing', hvor det som altid handlede om at samle ind til et velgørende formål, denne gang hospitalsklovnene i Esbjerg. Forleden havde engelsklærer Mogens Jeppesen derfor allieret sig med to kursister, Benjamin Hansen og Christian Wagner, for at overrække de 830 kr., der blev samlet ind blandt kursisterne på VUC Vest.
Klovnen Fiola mødte de glade givere med Kokaomælk og Flopcorn på børneafdelingen, hvor hun skaber magi. Efter en hyggelig snak og overrækkelse af pengene, udfordrede hun Benjamin og Christian til en omgang bordfodbold.