Lokalgruppe prøver at råbe politikerne op

Åbent brev til Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune vedrørende Fælleshåbsskolen.
Kære medlemmer af Børne- og Familieudvalget:
Så er høringsperioden forbi, og I har modtaget forskellige høringssvar, blandt andet et fra Lokalgruppen "Fælles Skolested skaber Fælles Ståsted" og et fra Skolebestyrelsen på Fælleshåbsskolen.
Denne henvendelse er foranlediget af høringssvaret fra Skolebestyrelsen (SB).
Vi har fra starten telefonisk orienteret både formanden for SB og skolelederen på Fælleshåbsskolen om, at vi havde etableret Lokalgruppen, og at vi med en åben og konstruktiv dialog ville forsøge at råbe jer politikere op.
Vi ville forsøge at perspektivere indstillingens mange konsekvenser. De konsekvenser som SB ikke har kunnet medtage i indstillingen, da de har været tvunget til at forholde sig til nogle (umulige) økonomiske rammer og aftale om, at der skal undervises på både Skovbyvej og Fælleshåbsvej.
Vores forsøg på opråb har nødvendiggjort stillingtagen til skolebestyrelsens konkrete indstilling, men har aldrig været rettet imod skolebestyrelsen i erkendelse af, at sket var sket, hvilket nok forklarer de få henvendelser, der har været til dem.
I stedet har alle kræfter været sat ind på at vise jer, at vi som forældre og lokalsamfund står sammen om at turde udfordre de økonomiske rammer ved at vise, hvilke faglige, menneskelige og lokalsamfundsmæssige værdier, indstillingen sælger ud af.
Det burde give stof til eftertanke, at de 844 underskrifter også kommer fra rigtig mange, der hverken har børn på skolen eller har børn på vej i skole.
Det er altså lige så meget lokalsamfundet, som det er forældrene, der står bag underskrifterne.
Til sammenligning har skolebestyrelsens indstilling officielt mødt opbakning af fire personer i lokalområdet.
I indstillingen sætter SB lokaleudnyttelse, elevfordeling, og økonomi før elevernes faglige og sociale udvikling. Som forældre og samfundsborgere sætter vi naturligvis rammerne for vores børns faglige og sociale udvikling før økonomi, og det forventede vi, at vores SB også kunne inderst inde.
Derfor havde vi håbet, at SB havde lyttet til den lokale dialog og ville bruge deres eget høringssvar til at vise, hvilken skolevision de har, hvis de gør sig fri af rammerne og i det mindste anerkendte hele dette forløb som en kæmpe opbakning til den eksisterende skole.
I stedet må vi med skuffelse konstatere, at vi har en SB, der har stirret sig blind på deres økonomiske ansvar og repræsenterer "os" ved at fortsætte med at underkende og negligere de værdier og skolevisioner, de fleste af os deler herude, samt de kræfter, der er lagt i denne demokratiske proces.
I SB's arbejde med indstillingen har vi fra starten savnet dokumentation for fordele og/eller ulemper for læring og trivsel. Desværre har aktindsigten ikke hjulpet på dette. Intet af det fremlagte viser nogen form for gevinst for læring og trivsel i forhold til, hvad der er på Fælleshåbsvej i dag, og ej heller nogen form for grundig stillingtagen til, hvilke ulemper det medfører for de fleste i forhold til i dag.
Derfor har Lokalgruppen sat fokus på dette i sit høringsvar. Vi har konsulteret eksperter på området og mener ikke, det kan blive mere objektivt uden, at det er disse eksperter, der selv forfatter høringssvaret. Som det tydeligt fremgår af Lokalgruppens høringssvar, er en flytning af indskolingen langt mere omsiggribende end de åbenlyse logistiske udfordringer, og at de små kommer til at savne rollemodeller.
Det handler om, at indstillingen vil save et eksisterende fælles ståsted for læring og trivsel blandt både elever og lærere over. Et ståsted som naturligt opstår, når man har fælles hverdag på tværs af alle klassetrin på gangene, på fællesarealerne, på lærerværelset og så videre.
Det mener vi, der objektivt set må være en anden form for fremtidsøkonomi i, fordi det er de rammer, der mest effektivt behandler de udfordringer, der opstår i en elevs udvikling og dermed skaber mest læring for færrest penge.
I har her en politisk udfordring og et bevis på en demokratisk proces, hvor man gennem dialog perspektiverer sagerne for beslutningstagerne. Andre løsninger end den fremlagte er mulige, hvis I som politikere vil se på det og prioritere muligheden herfor. Et nej til indstillingen fra SB er et ja til en ny demokratisk proces, hvor I som beslutningstagere kan foretage en fremsynet økonomisk prioritering i kraft af jeres viden på tværs af kasser og med overordnede politiske mål om, hvor skole og samfund skal bevæge sig hen.
Herude er vi flere end de 844, vi nåede at få fat i, der forventer, at I politikere bruger de perspektiver, dialogen har frembragt, til at tage den bedste beslutning for elever, lærere, familier og øvrige borgere i lokalsamfundet på både kort og lang sigt.
Vores budskab til jer er nu: Hvis I vil fortsætte denne afviklingskurs frem for at forsætte den udviklingskurs, der allerede er, så har I med denne proces fået mulighed for at gøre det på et så oplyst grundlag, som det har været muligt at skaffe med den viden, tid og de kræfter, der har været til rådighed.