Fortsæt til indhold

Lær din stress at kende

Hvordan vender du underskud til overskud. Mød forfatteren og foredragsholderen Eva Schmidt som vil hjælpe med gode råd til at komme ovenpå igen eller helt at undgå at gå ned med stress ved at fange de første signaler

Arkiv
Arkiv

Eva Schmidt tager udgangspunkt i sin bog “Stress er ikke din fjende” og fortæller om en anderledes måde at håndtere stress på. Med konkrete råd og værktøjer får du viden og mulighed for at skrue op for din trivsel og ned for stressen, på jobbet såvel som privat.

Stress er en ressource

Stress er som udgangspunkt en ressource. En genial forsvarsmekanisme, der gør os i stand til at kæmpe, flygte eller spille død, indtil det farlige er væk. Stressens ultimative formål om at sikre vores overlevelse, akut vel at mærke.
I stedet for at tale om, hvordan vi undgår stress, må vi forholde os til den og håndtere den. Registrere, hvornår den opstår og finde ud af hvorfor, og hvad der er årsagen, så vi kan handle på det i tide. På den måde forbliver stressen en god ven, der hjælper – akut og kortvarigt.
Vil du gå vinteren igennem med overskud, glæde og energi? Så kom og hør foredraget, der helt sikkert vil give dig et andet syn på stress.
Foredraget er gratis, men billetter kan bookes via bibliotekets hjemmeside, personligt på et af kommunens biblioteker eller ved at ringe på 7979 1100.