Nordea gav atter penge til lokale formål
Glæden var stor hos en lang række af lokale foreninger, der alle blev betænkt ved Nordea Esbjerg seneste uddeling af fondsmidler
Det er altså ikke helt normalt, at man træder ind i en bank, hvor der ikke blot dufter glögg og æbleskiver, men hvor man også står og forærer penegen væk.
Ikke desto mindre var det tilfældet, da julen atter kom tidligt i Nordea Esbjerg forleden. Her var man igen var rundhåndede og delte ikke mindre end 71.000 kroner ud. Og igen gik de mange penge til lokale formål i kommune.
Første modtager var Skads Forsamlinghus, som kunne fortælle, at man havde tænkt sig at bruge de 10.000 kroner på en hjertestarter, som bliver placeret et sted, hvor hele byen nemt kan komme til den.
Øvelokale og friluftssted
Tobakken blev betænkt med 25.000 kroner, og de penge skal bruges på et øvelokale til unge musikere. “Det handler om, at de unge skal have muligheden for at udvikle sig og indgå i læringsforløb. Men de skal også give noget igen for at låne lokalet. Blandt andet skal de give koncerter, og det kunne eksempelvis være i forbindelse med Made in Esbjerg,” fortale leder Jan Mols.
Herefter var turen kommet til Esbjerg Svømmeklub, som vil bruge de 5.000 kroner på nye redskaber til de små svømmere.
Vester Nebel Fællesråd modtog 10.000 kroner til deres projekt med at skabe 'Det rekreative bånd', der skal blive et fælles sansested i byen med skov, frugtlunde, grønne oaser, ja kort sagt et friluftsted, hvor man kan mødes i fællesskab.
Busreklame ogspringbane
Næste glade modtager var Børns Voksenvenner Esbjerg, der allerede havde brugt deres 8.000 kroner. De var gået til en busreklame, for man mangler nemlig altid frivillige, mandlige voksenvenner.
Esbjerg Tennisklubs Erhvervsklub modtog ligeledes 8.000 kroner, som går til at forbedre træningsfaciliteterne for de mange børn, der træner i klubben.
Endelig modtog Gymnastikforeningen Hermod 5.000 kroner, der skal bruges til en springbane.