Fortsæt til indhold

Nytårsstatus med borgmester Johnny Søtrup

Arkiv
Rune Weitling

Jeg vil især huske 2013 for?
“Der er flere rigtig gode begivenheder i 2013, jeg jævnligt tænker tilbage på med glæde. Indvielsen af Domkirkepladsen i Ribe i juni måned - Landsstævnet i juli måned - Optagelsen i kredsen af verdens store energibyer - Welltecs beslutning om bygge ny fabrik i Esbjerg og endelig tænker jeg da også med glæde på det nyligt overståede byrådsvalg, som gjorde det muligt, at jeg får lov til at fortsætte som borgmester, hvilket jeg er rigtig glad for.”

Hvad er dine forventninger til 2014 for Esbjerg kommune?

“At den gode udvikling med mange nye virksomheder og arbejdspladser fortsætter. At vores bestræbelser på øget bosætning vil give resultater i form af nye indbyggere og nye studerende. At Tallships Race vil blive lige så vellykket og velbesøgt som det var tilfældet med Landstævnet. At vi for alvor kommer igang med de store anlægs projekter vi har i støbeskeen - Nordhavnen, Remisen, Gågaden og Landgangen (forbindelsen mellem Esbjerg Havn og byen). Og endelig, at 2014 bliver året, hvor Vadehavet og nationalparken bliver optaget på Unesco's liste over Verdens Naturarv.”