Der var engang en asfaltvej

De fleste har prøvet at køre på en vej og så pludselig ramme et hul i asfalten. Som regel er der tale om et enkelt hul eller to som kommunen kommer og reparerer indenfor en rimelig tidshorisont.
Det er dog langt fra sådan scenariet ser ud for Erik Van Mameren, hans kone og deres tre børn. Familien bor lidt udenfor Kolding på Gammel Toft. Vejen op til huset er en kommunal vej, den er cirka 600 meter lang, og engang var det en asfaltvej. Men efterhånden er der ikke meget asfalt tilbage, og hullerne i vejen er både hyppige og dybe.
"Da vi flyttede ind for 18 år siden, da var vejen fin, men nu er vejen helt ødelagt og det er nærmest livsfarligt at køre på den", lyder det fra Erik Mameren hvis kvaler for alvor begyndte i 2010, hvor naboen fik tilladelse til at lukke et hul på sin grund.
"Det betød, at der skulle køres mange tons jord ind som blev fragtet med 40 tons tunge lastbiler. Det kunne vejen ikke klare, og den begyndte at slå revner", forklarer han mens han åbner mappen med alle de breve og mails han igennem tiden har sendt til kommunen, for at få dem til at tage et ansvar.
"Sidste gang de var her for at lappe huller var i marts 2012. I år har jeg ringet til dem flere gange og skrevet tre gange, men der sker bare ikke noget, og nu kommer vinteren snart. Både mine børn og jeg cykler, og jeg frygter den dag, de knalder ned i et hul".

Skader for flere tusinde kroner

Erik Van Mameren ejer en ganske almindelig personbil, og den har ikke klaret turen frem og tilbage til huset ret godt. To gange har han haft den på værksted for at få skiftet dæk, men det er endnu ikke lykkedes ham at få kommunen til at betale regningen.
"I november 2010 udfyldte jeg den første skadeformular og sendte den til kommunen, men jeg hørte aldrig noget. I marts 2012 måtte jeg igen have to nye dæk og dengang kørte jeg sagen gennem mit forsikringsselskab, men efter at de forgæves havde forsøgt at få et svar fra kommunen i over et år, så opgav de sagen", forklarer Erik Van Mameren der indtil videre har brugt knap 6000 kroner på nye dæk.

Lige for alle

Erik Van Mameren mener ikke selv, at hans krav til kommunen er specielt urimeligt. Han ønsker blot at kunne færdes sikkert på den vej, hvor han bor.
"Det er en uanstændig måde at behandle folk på. Når jeg ringer til dem, så får jeg bare at vide, at det kigger de på, men der sker intet. Jeg betaler skat ligesom alle andre, og det kan ikke passe, at fordi jeg ikke lige bor inde i byen, så har jeg ikke samme rettigheder som alle andre".
Indtil videre må Erik Van Mameren altså væbne sig med tålmodighed, cykelhjelm og slalomkørsel. Og vente på at By- og Udviklingsforvaltningens Vej og Park afdeling kommer forbi.