Fortsæt til indhold

Nytårstur i Haderslev Dyrehave

Start året med en frisk gåtur i naturen

Arkiv
Arkiv

Traditionen tro afholder Naturstyrelsen Sønderjylland i samarbejde med Haderslev i bevægelse og Danmarks Naturfredningsforening Haderslev nytårstur i Haderslev Dyrehave onsdag, den 1. januar klokken 13.30.
Nytårsturen er for mange blevet en fast tradition og anledning til at komme ud i naturen, få lidt motion og nyde det sociale samvær, iblandet små fortællinger om naturen og Haderslev Dyrehaves historie og drift.
Også denne gang vil der være mulighed for at vælge imellem to ruter: Den traditionelle rute i Dyrehaven på ca. 2,2 km, med fortællinger undervejs af Preben Ravn fra Danmarks Naturfredningsforening Haderslev. En lidt længere rute i Dyrehaven og rundt om Hindemade på ca. 6 km. ifølge med Naturvejleder Jens-Jakob Fristed Sørensen fra Naturstyrelsen Sønderjylland.
Medbring fornuftigt fodtøj, kaffe/the og evt. rester af julebag, som kan nydes i "Det grønne forsamlingshus" efter turen.
Mødested er Haderslev Dyrehave, Nørskovgårdvej 24, Haderslev.