Fortsæt til indhold

Kyssetyve på stationen

To mænd brugte lørdag kærlige metoder til at stjæle en mobil

Arkiv
Arkiv

Selvom tanken om et kys eller to ofte kan være indbydende, er der en tid og et sted for sådanne ting.
For eksempel var en 18-årig pige, der lørdag aften befandt sig på Roskilde Station, ikke i humør til intimitet af den slags, da hun blev antastet af en fremmed mand.
Pigen sad på en bænk på perronen, da den fremmede mand antastede hende.
Først ville han bare låne en lighter, men pludselig satte han sig ved siden af hende og spurgte, om den unge pige ville kysse.
Et kyssekomplot
I mellem tiden havde en anden mand sat sig på den anden side af den 18-årige.
Den første mand var vedholdende i sit ønske om et kys, og trak let i den unge pige.
Den 18-årige ville dog ikke have noget med manden og gøre, og fik sendt ham væk.
Da den første mand forsvandt, gik den anden mand også, og da opdagede pigen, at hendes mobiltelefon var forsvundet.
De to mænd beskrives som ikke-danske. De talte begge en smule dansk, men ville helst snakke engelsk. Manden, der ville kysse, var mellem 20 og 30 år og iklædt blå cowboybukser og en sort jakke. Den anden mand var helt klædt i sort.
Hvis man har set noget, der kan hjælpe med at finde frem til de to herrer, kan man ringe til politiet på telefon 114.
hw