Her kan du spille golf i nytårsdagene
Hold svinget ved lige i Give
Jørgen Flindt
I skrivende stund er der lagt op til, at der i nytårsdagene kan spilles på sommerbaner hos Give Golfklub.
For der er ikke meget sne over jule- og nytårsvejret, og selvom det er en våd omgang for tiden, så er banerne ved Give kendt for, at være gode til vintergolf.
Og sådan er det også i år.
“Banen står rigtig flot, så måske det milde vejr kunne inspirere til en runde golf,” lyder det fra formand, Keld Juhl Jensen.
“For Give Golfklub har 2013 været både spændende og til tider hektisk med et 20 års jubilæum, baneændringer, byggeprojekter og nye ansigter blandt personalet,” lyder det på golfklubbens hjemmeside givegolfklub.dk, hvor man også løbende kan se, om der kan spilles på sommerbaner.