Høtten var en fest
Årets Høtte i Vojens var ikke kun en god fest for deltagerne. Også arrangørerne nød godt af festlighederne
Høtte - byfesten i Vojens, som også kaldes Sønderjyllands Sjoveste Byfest, er ikke kun en fest for byen. Det er også et støttearrangement. Det er nemlig byens fodboldklub, der er arrangør af Høtten. Og Høtten skulle derfor gerne give klubben et økonomisk afkast.
Nu er regnskabet for 2013-versionen af Vojens Høtte blevet gjort op, og de mange frivilliges kolossale indsats har lønnet sig i år. Fodboldklubben VBI kan sætte næsten 240.000 kroner ind på kontoen. Og hertil skal lægges at andre foreninger under Høtten har tjent 29.000 kroner.
I VBI er man naturligvis glade for resultatet, og man er allerede langt med planlægningen af næste års fest. Leif Petersen fra Høtte komitéen fortæller at blandt andet billetsalget til bierfesten er godt i gang.