“Sådan en rejse skulle alle tage på”

23-årige Trine Kracht fra Aabenraa er lidt udover det sædvanlige.
Da hun var 16 år blev hun diagnostiseret med ADHD, og hun er nu på medicin for at holde sygdommen stangen. Men det har nu ikke slået hende ud. Faktisk har hun fuld fart på, og er tæt på at være en ægte mønsterelev på EUC Syd og på hendes arbejdsplads ved Beredskabet, hvor hun er i lære i køkkenet.
“Mange ser ADHD som en forhindring for mange ting. Jeg siger, at man faktisk kan bruge det som en styrke. Alt den energi, jeg skal have brugt, den bruger jeg i køkkenet. Og med stædighed kommer man rigtigt langt”, forklarer Trine Kracht, der har lært sig selv rutiner, der gør, at hun kan fungere uden problemer i hverdagen.

En dannelsesrejse

Hendes vejleder på EUC Syd er så begejstret for Trines kampgejst, at hun sidste år opfordrede hende til at søge et rejselegat, og efter at have undersøgt lidt på nettet, gik Trine i gang med at planlægge.
“Jeg fandt hurtigt ud af, at det var noget, jeg meget gerne ville prøve. Jeg fandt nogle organisationer, der kunne hjælpe med at finde frivilligt arbejde med børn i Indien. Her kunne man blive en del af en mindre gruppe, for jeg havde trods alt ikke lyst til at være dernede helt alene”, fortæller Trine videre.
Hun fik stykket sin legatansøgning sammen, og ansøgningen var så fin, at hun fik tildelt det fulde beløb på 24.000 kr.
“Det var lidt vildt. For normalt bliver beløbet delt mellem flere, men de synes åbenbart, at mit projekt var så godt, at de valgte at give det hele til mig”, lyder det fra en stolt Trine Kracht.
Med legatet i hånden tog hun midt i oktober af sted på en seks ugers lang dannelsesrejse.
“Det var simpelthen fantastisk, Jeg har hare oplevet så meget og lært så meget om en kultur, der er meget anderledes”, fortæller hun.
Rejsen startede med en uges rundrejse, hvor hun fik lov til at se nogle af Indiens største seværdigheder. Hun fik taget masser af billeder, og allerede i den første uge blev det klart for hende, hvor anderledes det hele var.
“Det er virkelig kontrasternes land. Vi boede i et flot, moderne hus, og når vi kiggede ud af vinduet lå der folk og sov i bunker af skidt og affald. På markedet bugnede det af lækre krydderier, grønsager og kød, men samtidig gik der løse dyr rundt, og der lå affald overalt. Det var virkelig ekstremt at opleve”, fortæller Trine.

Arbejdet med børn

Efter en uge som turist skulle hun hjælpe med at passe børn i en mindre by i det nordlige Indien tæt ved Himalaya-bjergene.
“Jeg havde fået at vide, at jeg kunne lære dem lidt om ernæring. Men det blev det ikke til. I stedet snakkede vi meget om geografi. De vidste virkelig ingenting. De vidste f.eks. ikke, at Indien ikke var et kontinent”.
Trine fik hurtigt et tæt forhold til mange af børnene, og hun begyndte at medbringe frisk frugt til dem hver dag.
“Så vidste jeg da, at de fik lidt. Mange sendte deres børn hen til os i børnehaven, fordi de så var sikre på, at børnene fik mad. Her i Danmark spørger vi tit, hvad vi skal spise. I Indien spørger de, OM de skal spise. Vi tager mange ting for givet”, lyder det fra Trine Kracht.
Trine brugte hele dagen sammen med børnene, og om aftenen hjalp hun til i køkkenet, og lærte herigennem en masse om indisk mad.
“Jeg har stort set spist vegetarisk under hele rejsen. Og man lærer, at man virkelig skal passe på, hvad man spiser. De har store problemer med hygiejnen”.
I weekenderne fik hun så lejlighed til at tage på ture med sin gruppe, og her besteg hun bl.a. et bjerg, red på elefanter og prøvede paragliding.
“Det er helt vildt, hvad jeg har oplevet. Sådan en rejse skulle alle tage på. Det sætter virkelig tingene i perspektiv, og man finder ud af, hvor små vores problemer her i Danmark egentlig er”, slutter Trine Kracht.
Det er virkelig konstrasternes land
Trine Kracht om Indien.