Fortsæt til indhold

Ferie-dans i sommerferien

For 11. gang kan børn og unge danse sig igennem sommerferien med DANSEballaden i Kolding Kommune – en oplevelse de aldrig glemmer

Arkiv
Arkiv

Når skoleklokken ringer ud til sommerferie kan børn og unge over hele landet hoppe på en danseglad oplevelse med dansetræning i fem dage, som på femtedagen ender ud i en forestilling på en rigtig scene til glæde for familie og venner, og ikke mindst dem selv.

Kreativiteten slippes løs

I uge 27 vil man i Kolding Kommune kunne møde de dansende børn og unge, der med kreativitet og hårdt arbejde vil skabe en koreografi sammen med professionelle dansere. DANSEballaden er med til at give alle de deltagende 9-14 årige piger og drenge en intensiv kvalitetsoplevelse med dans, hvor det at skabe dans er i højsæde. Sidegevinsten er, at projektet samtidig øger de unges kropsbevidsthed, viser glæden ved bevægelse og sætter fut i socialt samvær.

DANSEballaden 2013

Temaet for DANSEballaden 2013, som de op mod 875 børn og unge, fordelt på 35 kommuner landet over, skal fortolke gennem dansen, er i år ?En anden verden?. Og i tilblivelsen af forestillingens koreografi vil børnenes egne kreative idéer og tanker om temaet være i fokus. I sidste ende er det børnenes værk, der skal vises frem, ved hjælp af de mange danseværktøjer og den udveksling der sker i træningslokalet med den professionelle danser.

























DANSEballaden
Landsdækkende sommerferieaktivitet for børn og unge 9-14 år 35 kommuner deltager 70 koreografer og assistenter Tema 2013 ?En anden verden? Udviklet af Dansehallerne med støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Mere info og dansesjov på DANSEballaden.dk