Fortsæt til indhold

Tre indbrud på Galgetoften

Tre villaer på Galgetoften i Rødding har i løbet af weekenden haft ubudne gæster

Arkiv
Dorthe Andresen

I politiets døgnrapport fra weekenden er det især Galgetoften, der figurerer, for her har der været tre indbrud.
Alle tre indbrud er sket i løbet af weekenden. Og i alle tre tilfælde er tyven eller tyvene kommet ind i villaerne ved at bryde vinduer op.
Det oplyser Jan Lambertsen, leder af Lokalpolitiet i Vejen.
I de to villaer er det endnu ikke opgjort om der er stjålet noget, men fra den tredje er der stjålet en bærbar computer af mærket Acer og diverse smykker, blandt andet fra Georg Jensen.
Da alle tre indbrud er sket i samme tidsrum og så tæt på hinanden formoder politiet, at det er den eller de samme gerningsmænd, der har været på spil.