Fortsæt til indhold

Ung mand sparket i hovedet

En yngre mand blev søndag morgen udsat for grov vold, da han blandt andet blev sparket i hovedet

Arkiv
Dorthe Andresen

Lokalpolitiet i Vejen har modtaget en anmeldelse om en grov voldssag mod en yngre mand.
Episoden foregik foran Luren på Søndergade i Brørup søndag morgen omkring klokken 04.00.
"Her bliver den yngre mand smidt ned på jorden, og han bliver sparket i hovedet, mens han ligger ned," fortæller Jan Lambertsen, leder af Lokalpolitiet i Vejen.
Gerningsmanden går derefter tilbage til Luren igen.
I forbindelse med episoden efterlyser politiet nu vidner, der kan være med til at identificere gerningsmanden. Han beskrives som en cirka 30-årig mand, kraftig af bygning og med meget uren hud i ansigtet.