Fortsæt til indhold

Anna spænder buen

Ridderne har indtaget Tjørnegårdskolens SFO i to uger

Arkiv
Anette Gundlach

Foto: Erling J. Pedersen Anna spændte buen hårdt, da et to uger langt riddertema startede i SFO'en på Tjørnegårdskolen i sidste uge. Anna fik lov til at prøve bue og pil som den første. Opgaven var at ramme en målskive, der stod omkring 50 meter væk. Instruktøren forklarede og viste med et smak i målskiven, hvordan man bedst fyrer pilen af. I Annas første forsøg kom pilen kun to sølle meter før den dykkede i græsset. Hun skulle dog ikke bruge mange forsøg, før den for af sted og lige præcist rammer forbi skiven. Børnene i køen bag Anna og også dem i græsset kiggede beundrende på den langtflyvende pil og udstødte et beundrende åååh, da de ser, hvor langt hun kan fyre den af. De er ivrige for selv at komme i gang med at affyre vidunderet.

Bål på pladsen

Længere inde på SFO'ens område er andre børn i gang med at kreere skjolde, hjelme og andet udstyr, som de mange børn skal have på under ridder-ugerne. Ved bålstedet er andre i gang med at tage en tiltrængt pause ved at bage ridder-pandekager, der bliver pyntet med en god gang syltetøj. Ridder-ugen fortsætter i denne uge, hvor forældrene kan komme forbi og se, hvad rigtige riddere kan. ag@roskildeavis.dk

Pandekager over bål smager ekstra godt.
SFO-børnene kreerer ting til riddere.