Fortsæt til indhold

To indbrud på Skovvænget

Rødding har været hårdt ramt af indbrud i den forgangne weekend. Tre skete på Galgetoften - og nu er der anmeldt yderligere to på Skovvænget

Arkiv
Dorthe Andresen

I weekenden har der været gang i indbrudene i Rødding. Tre gange var der indbrud på Galgetoften - i tre forskellige villaer.
Nu har Lokalpolitiet i Vejen så modtaget anmeldelser om, at der også er sket to indbrud på Skovvænget i Rødding.
Begge indbrud er sket i tidsrummet fra lørdag middag til mandag aften - og i begge tilfælde er tyven eller tyvene kommet ind i villaerne ved at bryde vinduer op.
Der er blandt andet blevet stjålet diverse smykker fra begge adresser - blandt andet sølvhalskæde og armbånd af mærket Guernsey.
Det oplyser Jan Lambertsen, leder af Lokalpolitiet i Vejen.