Fortsæt til indhold

Ulla Højgaard springer til

Varde Handel har lavet en aftale med den tidligere marketingchef om hjælp

Arkiv
Kim Schou

Bestyrelsen og aktivitetsudvalget i Varde Handel har besluttet at bede tidligere marketingchef, Ulla Højgaard, om hjælp i en periode.
"Eftersom Citychef Dorthe Rasmussen har valgt at stoppe medio juli, står vi med et problem. Derfor er vi glade for, at Ulla Højgaard har takket ja til at vende tilbage nogle timer," fortæller formanden for Varde Handel, Marianne Ahlers Sørensen.
I første omgang gælder aftalen året ud.
"Ulla er IKKE tilbage i sit oprindelige job, men derimod som en kærkommen hjælpende hånd, og vil varetage blandt andet pressen, markedsføringen, diverse skriveopgaver samt være tovholder i aktivitetsudvalget og Vi glæder os til samarbejdet," slutter Marianne Ahlers Sørensen.