Henry Heerup og Knud Odde
De to kunstnere, maleren Henry Heerup og musiker og billedkunstner Knud Odde, har på hver deres måde anvendt linoleumssnittet til at beskrive deres fascination af personligheder, de enten har mødt ansigt til ansigt eller truffet i kunstens og litteraturens verdener.
Det fortæller kunsthistoriker og leder af formidlingsteamet på VejleMuseerne, Trine Grøne, om midt i udstillingen med de to kunstneres værker ”Hvide snit – sort magi”, som hænger på kunstmuseet frem til den 18. august.
Henry Heerup var optaget af H.C. Andersen og W.A. Mozart, men også hans selvportræt optræder i flere værker. Knud Odde har rødder i punkmusikken og har skildret musikerkollegerne Mark E. Smith og Patti Smith. Hos Odde kommer også det danske spiritistiske medie Fru Melloni, filosoffen Nietzsche og den sære Hollywood-skikkelse Erich von Stroheim under kunstnerens skarpe linoleumskniv.
Det koster 50 kroner og foregår på Kunstmuseet, Flegborg 16-18, søndag den 30. juni klokken 14. Ingen tilmelding.