Et kys skal vare mindst 2 sekunder
Kys morgen, middag og aften. Det giver samhørighed
Jeg blev forleden spurgt ind til det med at kysse sin samlever og børn. Min erfaring er, at kysset er det ultimative værktøj i forbindelse med forholdet til sin samlever og sine børn. I dag vil jeg kun skrive om at kysse sin samlever. Sin elskede. Først og fremmest, så kan der ikke kysses for meget. Når du forlader din elskede om morgenen, så lad kysset vare mindst to sekunder. Lad din samlever mærke kærligheden i kysset. Et kys er nemlig ikke bare et kys. Kysset er din tilkendegivelse over for din samlever, hvordan du har det med jeres forhold. Kys hinanden godnat, godmorgen ja hver gang i mødes. Kys mildt og længe, og lad læberne mødes som tegn på jeres kærlighed til hinanden. Læberne er utrolig blodfyldte og med masser af nervebaner, så når læberne møder hinanden i kysset opfyldes vi som mennesker af nærhed, tryghed og kærlighed. I kysset tilkendegiver vi vores hengivenhed til vores samlever, og bekræfter vores samhørighed i samlivet. Vi bekræfter kærligheden i ordets mest inderlige forstand. Derfor kys hinanden goddag og farvel, godnat og godmorgen. Kys når du får lyst til det, har behov for det. Kys din elskede når du mærker din forelskelse og kærligheds følelser.
Kys mindst to sekunder hver gang, og lad varmen og kærligheden smelte jer sammen.