Fortsæt til indhold

Handelsskoleelev og iværksætter

Iværksættergenet har for alvor bidt sig fast i den blot 17-årige Frederik Luiz fra Varde

Arkiv
Kim Schou

Hvor andre spiller fodbold i fritiden, har den unge vardenser Frederik Luiz andre ting at tænke på.
Sammen med sin stedfar har han nemlig startet en webshop.
Stedfaderen Torben Damberg er i forvejen selvstændig med Dambergs Containerservice, og han har kunnet give gode råd til handelsskoleeleven.
Konceptet er covers til smartphones som importeres fra udlandet og sælges via netbutikken trendcovers.dk
”Det startede med at jeg købte covers hjem til kammeraterne, men så puttede Torben penge i firmaet, så nu kan vi satse større,” fortæller Frederik Luiz, som går på første år på innovationslinien på HHX på Varde Handelsskole.
Meget af det han lærer i skolen kan han bruge i firmaet.
”Men der er også forskel på indlæring og praksis, så jeg kombinerer tingene,” lyder det.
Et baglokale i huset bruges til lager. Lageret er fyldt med forskellige covers i alle mulige farver.
Her går hver dag efter skole med at pakke ordrer og opdatere hjemmesiden samt Facebook siden.
”Hvad der sker i fremtiden er svært at spå om, men jeg håber at firmaet her kan vokse sig større og større. Lige nu går det i hvert fald den rigtige vej, slutter den energiske unge mand.
Link til Trendcovers hjemmeside: http://trendcover.dk/shop/frontpage.html