Fortsæt til indhold

Ødelægger idyl

Arkiv
Anette Gundlach

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Torben Jørgensen har netop set på containerhuset på Sankt Agnes, og han mener ikke, at det passer ind i den lille idyl i det fredede kvartere.
- Al ære og respekt for, hvordan man vil bo, men jeg synes ikke, det er den mest naturlige bygning at ligge i det område og ved siden af et fredet hus, siger Torben Jørgensen.
Alligevel har både han og naboerne fået at vide af forvaltningen, at reglerne for bygningen om højde og bredde er overholdt til punkt og prikke.
- Rent personligt mener jeg ikke, at byggeriet hænger sammen med det kvarter, den ligger i, og heller ikke med, at den ligger lige opad et fredet hus, siger formanden.
Han vil nu sammen med forvaltningen finde ud af, om man i fremtiden kan undgå lignende sager, så andre områder i Roskilde ikke bliver skamferet.
- Hvis vi vil undgå lignende sager, vil vi gøre det, siger Torben Jørgensen.
Teknik-formanden forklarer, at det er meget besværligt at komme med nøjagtige bygge-anvisninger i en lokal-plan. Her kan man kun definere høje og bredde og energiformer.