Fortsæt til indhold

Københavns hensynsløse vindmølleplaner

København viser snæversyn og demokratisk underskud

Arkiv
Arkiv

Således lyder det fra det meste af Hvidovre. Såvel kommunalbestyrelsen som mange borgere vil gå langt for at bevare en naturskøn kyststrækning. - Københavns Kommune opfører sig arrogant og hensynsløst i den her sag. Vores politiker-kolleger på den anden side af kommunegrænsen har åbenbart glemt alt om godt naboskab... Således siger borgmester Helle Adelborg (A)... Hun har - sammen med en enig kommunalbestyrelse og bekymrede Hvidovreborgere- skærpet tonen over for Københavns Kommune, som planlægger at opstille fire kæmpevindmøller i et naturområde lige op til Hvidovre. ¿Forslag til Kommuneplantillæg om store vindmøller ved Kalvebod Syd¿ har været i høring siden slutningen af april og kommunalbestyrelsen har nu sendt sin tredje indsigelse i høringsperioden. Og nu er tonen betydeligt skærpet. - Vi har flere gange forsøgt at komme i dialog med politikerne i København, men de bliver ved med at glide udenom, siger Hvidovres borgmester. - Det er dybt problematisk og et udtryk for snæversyn og demokratisk underskud, at man ikke vil tale med en nabokommune om et projekt med så vidtrækkende konsekvenser som vindmøllerne her... Forkert placering - Københavns Kommune vil placere vindmøllerne i et område, som de selv bruger til at deponere forurenet jord, og hvor borgerne ikke kommer. Men lige ved siden af - på den anden side af naboskellet - ligger et af Hvidovres fineste og mest besøgte grønne områder med badebro, fuglebeskyttelsesområde og en strandpark, som vi er ved at udvikle på, fortsætter Helle Adelborg. - De store vindmøller vil komme til at ødelægge det hele... Adelborg understreger, at kommunalbestyrelsen ikke er modstandere af vindmøller. De skal bare placeres rigtigt. - Vores eget lokale vindmøllelaug og Dong Energy har i mange år haft vindmøller stående ud for Avedøre Holme i Køge Bugt. Og her da bestemt plads til flere - sikkert også Københavns Kommunes møller, siger hun... Hvidovre Kommune mener, at politikerne i Københavns Kommune er alt for optaget af, at vindmøllerne skal være synlige som en del af hovedstadens skyline. - Det her er kommet til at handle alt for meget om branding af København. I stedet ville det klæde hovedstaden at koncentrere sig mere om det reelle: At finde en god placering til vindmøllerne, så beskyttelsen af den bynære natur og brugen af vedvarende energi kan gå hånd i hånd, fastslår Helle Adelborg... Hvidovre Kommunes indsigelse mod de københavnske vindmølleplaner drejer sig både om møllernes skadelige virkning på natur- og dyreliv, på mulighederne for erhvervsudvikling i Hvidovre og i forhold til tab af herlighedsværdi. Både for de mange, der bruger det rekreative område og for de husejere, der nu har udsigt til eng og hav.oashvidovreavis.dk