UGENS PROFIL
Navn: Karina Hjorth
Alder: 46
Familie: gift – 3 børn i alderen 20,17 og 8 år
Job: Selvstændig med firmaet DesignerMudder.
Hvad ser du helst på TV?
Det bliver ikke til så meget men god Stand up , kan rykke mig ind foran tv samt DR 1 søndag aften kl 20.00 med deres gode serie .
Hvad var det første du ville købe med 7 rigtige Lotto-tal?
Personlig træner , for at holde mig i rigtig god form. Man skal passe på sig selv og jo bedre form du er i jo mere stress kan du håndtere .
Hvis du skal lave mad, serverer du som regel…?
Wok eller kyllingretter , måske mexicansk .
Hvad kan gøre dig rigtig vred?
Uretfærdighed i verden.
Hvad drømte du som barn om at blive som voksen?
Dyrlæge
Hvem kan få dig til at grine?
Gode vittigheder, sjove situationer, min mand.
Hvilken historisk person ville du invitere på middag?
Simon Spies - her kunne man lære lidt om at drive forretning og få et godt grin med. Meget intelligent mand som gjorde hvad han havde lyst til og levede livet.
Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?
Løbesko, bøger, zumbatøj , et par læderbukser og da jeg næsten lige har haft fødselsdag, så er ønskerne indfriet.
Hvem er din største inspirationskilde?
Jeg læser meget og er ofte lidt fascineret af personen hvis jeg læser en biografi - men om man kan kalde det en inspirationskilde, ved jeg ikke.
Hvad ville du ændre, hvis du var statsminister?
Afgiftssystemet i Danmark .
Har du en dårlig vane – hvis, hvilken?
Chokolade, marcipan og kager i store mængder .
Hvordan tilbringer du helst en fridag?
Motion, god bog, hygge med familien, gerne ud at spise.
Hvad er din drømmebil?
Mercedes CLS
Har du et motto?
Hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede. …..
Hvad er du mest glad for i dit hjem?
Vi har et velfungerende hus med plads til børn og kontor
Hvad kan du ikke?
Bage kyskager , ellers er jeg god til mange ting.
Hvem fortjener en pris?
Min mand og mine forældre, for altid at støtte og bakke op omkring de ting jeg laver.
Er du konkurrencemenneske?
Nej – jeg skal nok komme i mål men ikke altid på den bedste tid.
Hvor vil du gerne rejse hen på ferie?
Skiferie i Frankrig med alle børn og svigerbørn. Vi har stået på ski i 15 år, så det er en ferie vi alle ser frem til. Vi er af sted mellem jul og nytår og igen i uge 7 - der er gået lidt drengerøv i den med to skiferier - men vi kobler af og lader op
Hvad var det første du tænkte på i morges, da du slog øjnene op?
Solen skinner lad os komme i gang.
3 tillægsord, dine venner ville bruge om dig?
God til at lytte, laver god mad, lidt for ærlig.
Hvad optager dig mest i øjeblikket?
Eksport markedet og udvælgelsen af samarbejdspartner. Samt skal vi blive i Sig eller flytte til Varde ?
Når vi siger Varde, tænker du…?
God by med alle muligheder inden for rækkevidde.