Fortsæt til indhold

Lukket afdeling med åbent udseende

Arkiv
Arkiv

En mur af bygninger man ikke opdager. Det er kernen i vinderprojektet til den nye retspsykiatri, der skal bygges på Sankt Hans Hospital. Bygningerne bliver i høj grad synlige, men der ingen tremmer og pigtråd. De får et åbent udseende og de bliver placeret sådan, at det er bygningerne, der danner den mur, som skal forhindre de farlige fanger i at flygte fra stedet. - Vi har lavet et byggeri, der fremstår som åbent for borgerne, selv om det ikke er tilgængeligt og som på den anden side giver patienterne en oplevelse af at være en del af omverdenen, selv om de ikke kan nå derud, siger Mikkel Beedholm, der er partner i KHR Arkitekter. Det var hans firma, der vandt projektkonkurrencen. - Vi har bevidst forstærket det landskabelige træk helt ind til sengestuerne, så patienterne hele tiden føler, at de er i kontakt med udsigt og fjord, så de ikke bare er et nummer på en lang gang. Det kommende byggeri får et grundareal på 25.000 kvadratmeter. Der er sat 500 millioner kroner af til byggeriet. Der bliver plads til 126 indsatte og der bliver 300 arbejdspladser. Byggeriet er planlagt færdigt i 2018. Ejer er Region Hovedstaden.

Det ser åbent ud, men stedet er designet til at holde de fanger inde, der er dømt til forvaring.