En orange by
ORANGE BETYDER JO APPELSIN på verdens to vigtigste sprog, men i Roskilde har ordet gennem årene også fået en hel anden mening.
Den gamle Canopy-scene med en karakteristisk orangefarvet teltdug er i sig selv en god historie. Oprindelig blev den designet af Bill Harkin til Rolling Stones, da den gamle rock-gruppe skulle på Europa-turné i 1976. To år senere blev den overtaget af Roskilde Festivalen, og sådan blev byens nye ikon, der senere er fornyet og udvidet, skabt ved en tilfældighed.
Orange Scene har siden gjort Roskilde kendt i hele verden, i lighed med domkirken. Derfor er det selvfølgelig helt rigtigt set at bruge farven som symbol på det store kulturmøde mellem de titusinder af festival-gæster og de indfødte her i området.
KNARVORNE KVÆRULANTER KRITISERER KRAFTIGT det store Orange arrangement, som i disse dage præger Roskildes gader.
Nogle har ondt et bestemt sted over, at kommunen bruger en halv million kroner til formået. Andre brokker sig over, at energiske erhvervsfolk som Jens Müller fra Erhvervs Forum eller handelsformand Torben Stevold også er med i denne aktivitet.
Men i virkeligheden arbejder disse folk sammen med tusinder af andre mennesker jo mange timer gratis med noget, der er til stor gavn for hele Roskilde.
DEN ORANGE IDE, der går jo ud på at skabe et reelt møde mellem roskildenserne og festival-gæsterne til gavn og glæde for begge parter, er jo hel enkel og rigtig.
I mange år vendte en alt for stor del af Roskilde ryggen til sit eget største aktiv, men efterhånden slog forståelsen af festivalens betydning igennem.
Forhenværende borgmester Henrik Christiansen formulerede det sådan: 'Tidligere frygtede vi for festivalen. Nu frygter vi, hvis den skulle stoppe en dag'.
PENGE PLUKKES IKKE OP AF LOMMEN uden videre på de ekstra 80.000 indbyggere, som Roskilde får i over en uge. Handelsliv, kultur og idræt, kommune og festival kan ikke kun tjene på dem uden at yde noget. Vi skal give dem en ordentlig oplevelse til gengæld.
Derfor er der grund til at rose alle de forskellige aktiviteter, som nu præger byen i dagene op til- og under den store musik-fest på Dyrskuepladsen. Lige fra butikkernes initiativer til eksempelvis Domsognets Menighedsråd, der lader alle, som har købt indgang til festivalen, komme gratis ind og se hele domkirken med gravkapellerne, som er vores anden verdensberømte attraktion.
FAKTISK HÆNGER DET FINT SAMMEN, når vi prøver at give Roskildes gæster i denne uge en god oplevelse, der består af mere end musik med bajere, burgere, toastbrød osv.
Når vi selv kommer andre steder i verden eller i Danmark er den vigtigste del af oplevelsen jo også de mennesker, vi møder. En venlig modtagelse giver det afgørende gode første indtryk, mens en afvisende og kortsynet kommerciel attitude kan få en til aldrig at vende tilbage igen til samme sted.
De titusinder af unge, der nu besøger Roskilde, bliver også ældre og skal så på ferie med hele familien. Hvis de har gode minder fra Roskilde, er der store chancer for, at de besøger os igen.
MØDET FOREGÅR både i Roskildes gader og ude på Dyrskuepladsen, når musikken for alvor brager løs i de fire dage.
Her er op mod 30.000 frivillige i gang med at få hele det store arrangement til at fungere praktisk og forsyningsmæssigt. Opgaverne går lige fra at servere mad og drikke til at ordne lokummer. Når de mange frivillige har fri fra opgaverne, kan de også nyde festivalen, og på den måde foregår der rent faktisk en hel 'byfest midt i festivalen'.
FESTIVALENS BETYDNING RÆKKER langt ud over de to uger hver sommer. Hvis vi lægger alle indtægterne sammen - til festivalen selv, til de frivilliges sportsklubber og foreninger og til det lokale handels- og turisttliv - så tæller det virkelig meget.
Reelt skulle roskildenserne betale mindst en halv procent ekstra i kommuneskat, hvis vi ad den vej skulle skaffe et tilsvarende beløb til gavn for den lokale idræt, kultur, ældre-organisationer, børne-institutioner osv.
Derfor kan vi lige så godt nyde festen og glæde os over, at Roskilde også i kulturel og økonomisk forstand allerede er blevet:
EN ORANGE BY